|
|
At sætte og
bjærge sejl:
Når sejlene skal sættes eller bjærges på en skonnert, drejes skibet først sådan, at
forstavnen peger mod vinden - og der styres, så skibet bliver liggende sådan. Skibet
ligger i vindøjet, siger man (se ill. 1). Vindens pres på sejlene er nu mindst, og det
er derfor lettest at sætte eller bjærge sejlene.
Sejlene sættes på følgende måde:
Ill. 2. Storsejlet (a) sættes først, så
hjælper det med at holde skibet i vindøjet.
Ill. 3. Dernæst sættes skonnertsejlet (b),
så fokken (c), klyveren (d) og til sidste jageren (e).
Bjærgning (nedtagning af sejlene, sker med
skibet i samme placering i vindøjet. Først jageren, så klyveren, fokken, skonnertsejlet
og til sidst storsejlet. Altså i omvendt rækkefølge.
At sætte og bjærge sejl kræver noget plads for skibet. For mens det foregår, sejler
skibet - hvis ikke motoren er i gang - langsomt bak for vinden.
I hårdt vejr sætter man undertiden kun skonnertsejlet (se ill.4). |
 |
Skibet kan udmærket sejle og manøvrere for dette sejl alene, fordi det
sidder lidt foran midten af skibet. Desuden er det altid vigtigt ikke at have for stor
sejlføring i hårdt vejr.
Et gaffelsejl har to fald, et fald er sømands-sprog og betyder, “tov hvormed sejlene
sættes”. Klofaldet hejser den ende af gaflen, der støtter mod masten. Pikfaldet
hejser den frie ende af gaflen. Når sejlet sættes eller bjærges, skal gaflen holdes
vandret, både på vej op og ned. Først når kloen er oppe på plads, hales endnu mere i
pikfaldet, så sejlet strækkes helt ud. Det kan være vanskeligt at se for dem, der haler, om
gaflen faktisk er vandret, for i blæsevejret blafrer sejlet jo lige over hove-derne på
dem.
Derfor placeres et besætningsmedlem ofte sådan, at han kan holde øje med dette og give
besked til dem, der haler.
Til et stagsejl hører kun et fald til både at sætte og bjærge sejlene - (se ill. 3
c-d-e). |
|
