|
|
Historien:
|

Se billedet i stort
format |
Martha under sejl i lillebælt ved Assens
under Fyn Rundt for gamle træskibe. |
| Skonnerten Martha .... er et
typisk mindre dansk sejlskib, der på den tid, det blev bygget, var meget almindeligt, og
i stor udstrækning prægede såvel de danske havne som de danske farvande. Helt frem til
umiddelbart efter 2. verdenskrig var det endnu muligt at nyde synet af disse smukke mindre
fartøjer. De varetog en del af den nødvendige transport mellem de danske landsdele samt
mellem Danmark og de nærmeste nabolande.
Martha blev bygget på Lindtners Værft i Vejle og søsat år 1900. Martha er et godt
eksempel på en ægte jagtskonnert bygget på værftet, den har nemlig to høje
pælemaster, lange forgrejer og et forholdsvis smalt skrog med platgattet agterstævn og
rund forstævn. Skibet blev bygget som rent sejlskib, hvad der kan ses af linierne i det
forholdsvis lange agterskib. Sejlføringen bestod i sin oprindelige udformning af
gaffelsejl på begge master, tre forsejl og gaffeltopsejl. I alt ca. 325 m2. Først fra
1923 har skibet haft motor. Det er netop skibets udseende fra denne periode, altså med
fuld sejlføring og motor, der er udgangspunktet for restaureringen.
Igennem dets mere end 90 år har det gennemgået flere forandringer, alt efter benyttelse.
Umiddelbart før foreningens overtagelse fungerede det som stenfisker, det var så
ombygget, at det ikke havde meget lighed med det før så stolte
sejlskib. |

Se billedet i stort
format
|
Martha får i pinsen 1980 sine første master monteret efter mange års
restaureringsarbejde. |
|
Foreningen til Skonnerten Marthas
restaurering
.... ejer og driver skibet. I 1997 var restaureringen ved at være
afsluttet. Skroget var delvis fornyet, og riggen var fuldstændig genetableret med nye
master, bomme, gafler, bovspryd og jagerbom, ligesom samtlige sejl var monteret.
Skibet så atter ud, som det gjorde i 1923, dog med enkelte undtagelser.
Skibet var godkendt til sejlads af Søfartsstyrelsen.
Stort set alt arbejde med restaureringen er udført af foreningens medlemmer, som på den
måde har opnået en del ekspertise i omgangen med et ældre skib, selv om næsten alle er
amatører.
Efter den gennemgribende restaurering er hovedformålet at sejle med
skibet og vedligeholde det.
Alle, der er medlemmer af foreningen, kan deltage i sejladserne, restaureringen og
vedligeholdelsen. Det
viste sig senere, at restaureringen ikke var helt færdig. I 2001 og
2003 blev der gennemført en gennemgribende udskiftning af spanter og
indvendig beklædning af skroget. Dette blev udført efter, at
Søfartsstyrelsen i 1999 havde krævet udskiftningen. I
vinteren 2003/2004 blev motoren udskiftet sammen med gear, skrueaksel og
skrue. |

Se billedet i stort
format
|
Martha som stenfisker ca. 1970. |
| Martha bruges nu til mange forskellige
sejladstyper. Nogen af sejladstyperne er beskrevet nedenfor:
Familieture:
Martha sejler ture med familier med børn
eller nye medlemmer, der ønsker en mere rolig opstart, før de
eventuelt senere prøver kræfter med vejrguderne. Turene varer normalt
1 uge, og der tages behørigt hensyn til besætningen, både hvad angår
vejret og længden af sejladserne. Ligeledes tilstræbes det at anløbe
havne, i hvis nærhed der er aktiviteter for børn.
Bestillingsture:
Skibet har i foreningens tjeneste løst flere specialopgaver som f.eks.
sejlet for mindre teatergrupper og musikgrupper, som miljøskib og lignende. Opgaver, vi
med glæde løser, såfremt der er mulighed herfor. |

Se billedet i stort
format
|
Turne med Kaskadeteateret 1983 i Det Sydfynske Øhav. |
Stævner og
præsentationssejladser:
Igennem flere år har Martha deltaget i
en del veteranskibssejladser:
- Rum Regatta i Flensburg
- Fyn Rundt.
- Århus Festuge med dertil hørende sejladser.
- Limfjorden Rundt.
Disse arrangementer viser de
stolte gamle skuder frem og giver deltagerne uforglemmelige oplevelser.
Skoletjeneste:
I forbindelse med Århus Festuge og i Vejle er Martha blevet benyttet til
skoletjeneste. Det vil sige at skibet, medens det ligger i havn, er blevet benyttet til
undervisning af skolebørn. Børnene kommer ombord og får her fortalt om sejlskibe og
deres benyttelse. Ligeledes får de lov at hejse sejl og sætte jollen i vandet.
Skibet har haft besøg af langt over 15.000 glade skolebørn.
Træningsture:
Disse ture kan f.eks. strække
sig over en weekend. Formålet med turene er at lære medlemmerne at
gebærde sig rigtigt ombord og lære skibet og dets funktion rigtigt at kende, således at
de kan blive gode sejlere.
Socialt samvær:
På sejladserne, men ikke mindst under arbejdet med vedligeholdelsen af
skibet, er der et socialt samvær mellem foreningens medlemmer. Et samvær, der er
grundlæggende for hele foreningens eksistens. Vi behøver hinanden for at løfte opgaven
med at holde Martha sejlende.
|
|
Så
til søs.... |
 |
| Hvis
du har lyst til at få yderligere oplysninger om foreningen, kan du gå
til kontaktsiden
og finde en at henvende dig til. |

Se billedet i stort
format
|
Medlemmer arbejder med udskiftning af planker og spanter
på beddingen. |

Se billedet i stort
format
|
Martha for anker i solnedgangen i marts 1990. |
|