Home  |  Forum  | Medlemssiderne  |  Foreningen  |  Martha-Posten  |  Skibet |  Links  |  Kontakt     

Forliset
Startside forliset
Søredningen
Søforklaringen
Begravelse
Om bjærgningen
Hilsener
Fremtiden
Links

Forliset.

Martha sank ved 00.30 tiden søndag den 11/7-2004.

Midt på eftermiddagen søndag den 11/7 blev skipper Hans Jensen og ungdomsmedlem Sara Oksbjerre Mortensen, fundet omkommet i skibets agterkahyt af dykkere fra Søværnets Operative Kommando. Æret være deres minde. Foreningens tanker går til de efterladte.

De omkomne er blevet bragt i land i Grenaa til aften.

15 besætningsmedlemmer er reddet, efter at de gik i redningsflåderne. De blev våde, forkomne og chokerede kørt til Randers Sygehus for at blive undersøgt og modtage krisebehandling.

Sara vil blive mindet i foreningen som en dybt engageret person i dels foreningsarbejdet og dels i sejladserne med skibet igennem mange år. Sara har deltaget i arbejdet fra før sin ungdomsmedlemstid sammen med sine forældre. Hans kaldet "Hibiscus" bliver mindet i foreningen som en dybt engageret skipper og praktiker i forbindelse med sejlads, restaurering og vedligeholdelse af skibet. Hans har været med i arbejdet med Martha fra før foreningen blev dannet i 1973. Hans var med fra starten på restaureringen af skibet fra 1971. Hans har stort set brugt alle sine sommerferier på Martha, siden foreningen blev startet. Vi savner alle dem begge og forstår stadig ikke, hvordan det kunne gå så galt i Kattegat den skæbnesvangre nat.

Billede af Martha sunket i Kattegat med masterne over vandet
Martha ligger sunket på 15 meter vand mellem Grenaa og Anholt.
Foto: Allan Kartin/TV 2 / ØSTJYLLAND

Redningstjenesten fra Karup har bjærget en af Marthas redningskranse, den afhentes på Flyvestation Karup snarest.
Søværnets Minørtjeneste Nykøbing Sjælland har bjærget Marthas flag, som er blevet sendt med posten til foreningen.

Foreningen til skonnerten Marthas restaurering, v/Leif Byrgiel, Brinckersvej 2, 7100 Vejle